April, 2022

23apr10:0016:00Lær at tufteEn dag hvor du forvandler dine garnrester til det fineste tuftede vægtæppe.10:00 - 16:00 Karise Permatopia

Hvad kan du opleve?

Vil du lære et gammelt håndværk?
Drømmer du om fordybelse og et kreativt pusterum? Har du lyst til at lære et gammelt håndværk og tilmed arbejde med et dansk opfundet værktøj fra 1930erne? Måske har du endda en masse garnrester derhjemme som bare samler støv? 

Workshoppen her giver dig en introduktion til tuftning. Vi arbejder med en danellanål på et udspændt lærred af hessian. Du kommer selv med garnrester og gerne en klar ide til motiv. Når dagen en omme, vil du have lavet et fint lille vægtæppe, som du kan tage med dig hjem og hænge på væggen. Dine garnrester har fået nyt liv og hver af dem fortæller måske en historie af minder fra strikkeprojekter eller andet.

Dagens forløb
På dagen mødes vi kl. 10 på gårdspladsen og går sammen til dagens værksted. Her spænder vi lærrederne op, og snakker om garnvalg, motiv og ikke mindst om nålen. Kl. 12 vil der være en let frokost og kl. 16 tager i hjem med hver jeres lille tuftede værk.

Tufteterapi i Permatopia
I Permatopia er vi meget optagne af bæredygtighed, og vi arbejder ud fra en overbevisning om, at genbrug er guld. Vi bruger genbrugsgarn fra glade givere eller fra genbrugsbutikker i vores lokalområde, og vi arbejder med at kunne udnytte selv de mindste garnrester til de smukkeste værker.

Vi, i Permatopia, vil gerne lære fra os og tilbyde den helt særlige oplevelse af fordybelse og nærvær, der findes i de gamle håndværk. 

Praktisk
Du skal medbringe dine egne garnrester, og gerne hvad der svarer til en halv bærepose, så der er lidt at vælge mellem. 
Har du ikke selv garnrester, så kan du besøge din lokale genbrugsbutik inden workshoppen. Der vil også være garnrester på dagen du kan bruge af, hvis du ikke har mulighed for at medbringe dit eget.
Alt lige fra bomuld, uld og akryl fungerer. Gerne garn omkring pind 2-5, men er du i tvivl, så tag det med du har, og så ser vi, hvordan vi kan bruge det.

Der vil være fuld forplejning på dagen.

Der er plads til 10 deltagere på holdet.

Tid

(Lørdag) 10:00 - 16:00

Sted

Karise Permatopia

Køgevej 15B

Køb billetter

Pris DKK 850,00 DKK 650,00

Antal billetter -1 +

Ialt DKK 650,00

Vært

Sofie og CatrineSofie har boet i Permatopia i 3 år sammen med sin mand og 2 drenge. I nabohuset bor Catrine, som også har boet i Permatopia i 3 år, sammen med sin mand og 2 børn. Tilsammen deler de glæden ved det gamle håndværk tuftning, og har sammen skabt Tuftinderne. Gennem deres Instagramprofil kan man se dem eksperimentere med at hav af motiver, teknikker og materialer. De sælger små værker på markeder og i butikker, har udstillet i Kulturtårnet på Knippelsbro m.m. Til daglig underviser de begge i faget design på hver deres specialefterskole, hvor tuftning også er en fast del af skemaet.

X
X