Store bededage

20apr(apr 20)09:3021(apr 21)15:30Store bededageVær med til at anlægge 1,5 km. permanente og gravefri bede til grøntsagsdyrkning

Hvad kan du opleve?

I april afholder Karise Permatopia fire ”store bededage”, hvor vi anlægger 1,5 km. permanente og gravefri bede til grøntsagsdyrkning. Du er velkommen til at være med.

Vi arbejder på at bevæge vores økologiske landbrug i stadig mere regenerativ/permakulturel retning. Sidste år tog vi et godt ryk ved at anlægge 50 permanente bede á 20 meter. Det overgår vi i år ved at anlægge yderligere 75 bede. Eller så langt materialerne nu rækker.

Der er mange fordele ved at gå fra økologisk ”traktor-drift” til gravefri bede. Når vi ikke roder så meget rundt i jorden, får vi en lækker jord hvor mikrolivet kan trives, som er lettere at holde fri for ukrudt, og som holder bedre på vandet. Den kan dyrkes så den giver et betydeligt højere udbytte ift. areal. Det giver sunde og klimavenlige fødevarer.

Vi bibeholder en del af vores markareal, hvor vi dyrker de mest pladskrævende planter (fx kål, græskar), og dem som vi bare har så meget af (vores 40.000 løg). Her er det stadig en stor fordel at bruge traktor, og vi arbejder hårdt på også at gøre denne dyrkning regenerativ.

En del af de anlagte bede bliver (ligesom en del af vores samlede landbrugsareal) afsat til etableringen af levesteder for en bred vifte af insekter og dyr, der skal hjælpe med at holde skadevoldende insekter nede, bestøve afgrøderne – og give mere fuglesang til arbejdet.

Sidste år gik arbejdet som en leg, med plads til både voksne og børn. Hvis du har lyst til at være med i år, så duk op d. 6., 7., 20. eller 21. april mellem 9.30 og 15.30. Der vil være frokost og nok også en kop kaffe.

Der er 10 minutters gang fra Karise station. Hvis du er i bil, og har mulighed for det, så medbring gerne trillebør og skovl.

Tid

20/04/2024 09:30 - 21/04/2024 15:30(GMT+01:00)

Sted

Karise Permatopia

Køgevej 15B

Other Events